The Mudhoney

The Mudhoney er en ny bar og kaffebar i Guldbergsgade 22 på Nørrebro i København. Vi ligger på et af byens hyggeligste og mest eftertragtede solbeskinnede små strøg med masser af liv. De drivende kræfter bag The Mudhoney er stærkt funderet i musikmiljøet. Dels er det pladeselskabet Crunchy Frog og dels de bærende kræfter på spillestedet og natklubben RUST. Der vil derfor være en stramt kurrateret musikprofil, der - ligesom interiøret - vil være farvestrålende, fræk og retro-cool. Designet leder tankerne hen på en funky, amerikansk diner i 60’ernes og 70’ernes Key West, krydret med 50 lamper designet i 70’erne af hhv. Claus Bolby og Werner Schou. Unik og original The Mudhoney vil have et bredt sortiment og fokusere på mødet mellem kaffe, milkshakes og drinks. Sloganet er ”COFFEE, SHAKES & BOOZE”. Om dagen vil der være et bredt udvalg af både de varme og kolde ikke-alkoholiske drikke. Ud over kaffe fra ama’rkanske Copenhagen Coffee Lab vil der være en symfoni af lækre milkshakes lavet på The Mudhoneys specialimporterede og meget smukke, mintgrønne Hamilton Beach DM-40 milkshake-maker fra 50’erne. Der vil være traditionelle shakes i signatur-versioner, som koldskåls- og avocado/habanero-shakes, og alkoholiske varianter som Irish Coffee-shake, vodka/lakrids-shake, Lumumba-shake, Bourbon Sour-shake etc. Der vil derudover være vine fra Vinhanen, Rå på fad fra Tuborg og udvalgte flaskeøl fra Mikkeller, samt naturligvis et udvalg af cocktails, ikke mindst dem, som indeholder kaffe! Fra starten vil The Mudhoney endvidere byde på hjemmelavet croissants, boller og yoghurt med hjemmelavet müsli. Endvidere fører vi lækre pies fra The American Pie Company. Folkene bag The Mudhoney har på kort tid slået sig fast på den københavnske barscene med åbningen af Whammy Bar på Amar i november 2016. Whammy Bar vandt i år iByen-prisen for Årets Bedste Bar.
The Mudhoney
The Mudhoneytirsdag, april 13th, 2021 at 11:42am
Vi kan desværre ikke være med ved første fase af genåbningen pga. for lidt plads udenfor og to-meters afstandskravet. Derfor er vi SÅ glade og lykkelige over at der er masser af plads og skøn forårsstemning på "Parisertorvet" ovre ved søsterbaren, The Flatiron, som åbner for servering udenfor i næste uge.
Grib derfor din bedste flyverdragt og kom over og nyd at nogen serverer dig en lækker cocktail i det fri.
Åbningstider nedenfor.
Og ÅH! hvor vi bare glæder os til at åbne for både inden- og udendørsservering 6. maj!
Ses vi??
The Mudhoney
The Mudhoneymandag, april 12th, 2021 at 9:25pm
Det er altid fedt at få sig et godt bord på The Mudhoney ... men hvad med et bor der HEDDER Mudhoney? Seattle er sgu bare cool!
Vi glæder os til at se jer igen når vi igen må slå dørene op og invitere jer indenfor.
The Mudhoney
The Mudhoneymandag, januar 4th, 2021 at 1:28pm
Godt Nytår fra alle os på Mudden!
Vi håber ikke at du er blevet alt for bims over, at du ikke har kunnet komme på Mudden i snart en måned. Desværre må vi jo holde lukket en rum tid endnu, så du kan roligt kaste dig over puslespillet eller få dig en ny hobby inden vi ses igen.
Der er stadig mulighed for at købe gavekort med 20% rabat. Salget af disse foregår via CRUNCHY FROGs online shop: https://shop.crunchy.dk/album/giftcard-with-20-discount.
Dette er mulighederne:
Gavekort á 150 kr (pris: 120 kr)
Gavekort á 250 kr (pris: 200 kr)
Gavekort á 500 kr (pris: 400 kr)
Gavekortet kan bruges på alle vores barer, når de åbner igen: Whammy Bar, The Mudhoney, The Flatiron og Crane Brothers / Tahonga Lounge (Hillerød).
På (forhåbentlig) snarlig gensyn!
💔💔💔
#støtdinlokalestambar #støtlokalt #supportyourlocaljoint #denlokale
The Mudhoney
The Mudhoneyonsdag, december 23rd, 2020 at 10:00am
Farvel og tak 2020!!
Lad os få taget hul på 2021 🎉!
God jul og godt nytår, alle mudsters!
Og tak for Jer i dette weird år 2020.
Vi ses til en gedigen skål, når vi åbner op til revanche næste år 🍾🥂
Kindkys og julekram fra alle os på Mudden
❤❤❤
The Mudhoney
The Mudhoneyonsdag, december 9th, 2020 at 1:51pm
ÅRETS JULEGAVEHIT 🎁🎈🍹
KØB GAVEKORT MED 20% RABAT!
I denne særlige corona/juletid har vi muliggjort online køb af gavekort til vores spröde barer. Som nogen måske har opsnappet er pladeselskabet CRUNCHY FROG i ejergruppen af barerne og salget af gavekortene vil foregå på selskabets online bandcamp shop: https://shop.crunchy.dk/album/giftcard-with-20-discount
☃️
Dette er mulighederne:
Gavekort á 150 kr (pris: 120 kr)
Gavekort á 250 kr (pris: 200 kr)
Gavekort á 500 kr (pris: 400 kr)
Gavekortet kan bruges på alle vores barer, når de åbner igen: Whammy Bar, The Mudhoney, The Flatiron og Crane Brothers/ Tahonga Lounge (Hillerød).
💖🎸🎄
#støtdinlokalestambar #støtlokalt #supportyourlocaljoint